En barndom med utryghed og usikkerhed har på flere måder slidt på 34-årige Katrine Ohlendorff. Farens mangeårige problemer med alkohol har givet hende problemer med at passe på sig selv, åbne op om sine følelser og få tætte relationer. Men én ting har opvæksten gjort hende ekspert i.
Af Frederikke Hecksher
”Jeg har brug for, at du tjekker det her hjerte, for det er ved at falde ud af brystet på mig”. Det siger Katrine til sin læge i sensommeren 2023, da lægen spørger om hun kan hjælpe Katrine med noget. Hun er egentlig i taget derhen for at overbevise lægen om at få sin meget skrantende og alkoholiserede far indlagt. Det kan lægen ikke hjælpe hende med.
I stedet for hun sender Katrine hjem med en blodtryksmåler. Efter tre målinger, ringer hun til sin læge og siger: ”Mit blodtryk er 219/134 og nu tør jeg ikke måle mig mere”. Opkaldet bliver begyndelsen til et helt nyt kapital.
”Det er ikke fordi jeg har drukket sodavand”
Katrine Ohlendorff vokser op som enebarn i en, udadtil, ganske normal middelklassefamilie. Hun gik til musik og teater – alt hvor hun kunne få lov til at performe og være på. Hun var kvik og kunne lide at gå i skole. Men på nogle måder, skilte hun sig ud. Hun havde svært ved at få tætte venner og så havde hun havde følelsen af altid at være på vagt. At hun altid skulle være forberedt på en uforudsigelighed i barndomshjemmet.
Når hun ser tilbage i dag, er der én hovedårsag til det. Hendes fars misbrug af alkohol.
Video: Katrine beskriver stemningen i barndomshjemmet
Der sker noget, på en årlig hyttetur for hendes folkeskoleklasse. Katrine er omkring 14 år. De fælles drikkevarer bliver opgjort på et stregsystem i slutningen af weekenden. Da hun ser overblikket over weekendens drikkevarer, er stregerne for hendes familie er markant flere end for resten. Det er her, Katrine begynder at indse, hvad der sker i hendes familie.
“Det er ikke fordi jeg har drukket sodavand, til jeg er ved at revne, det er fordi min far har drukket alt for mange øl. Det er der, jeg begynder at indse, at der er noget i mine fars vaner, der ikke er normalt” fortæller hun.
Loyalitet og hemmeligholdelse
Så selvom det på hytteturen går op for hende, hvad der foregår, har hun ikke nogen at snakke med det om. Forældrene viser heller ikke tegn på at det er noget de, eller omverdenen, skal tale om.
Udadtil klarer hun sig godt – i skolen og til håndbold. Men der sniger sig en ensomhed ind i hendes liv. Hun er vellidt, men har det nemmere med ting der foregår på overfladen, fordi hun bliver trænet i at facaden er vigtig at værne om.
Hun har meget få nære relationer, fortæller hun. ”Jeg husker at sidde grædefærdig mange eftermiddage, alene, uden en legeaftale”
Kirsten Søndergaard Frederiksen, ph.d. og assisterende professor ved Center for Rusmiddelforskning fortæller, at det er almindeligt at børn i hjem med alkoholisme oplever at blive indblandet i hemmeligholdelse af det. ”De føler et stort ansvar og er fanget mellem loyalitet og skam og modvilje mod misbruget” forklarer hun.
Helle Lindgaard, psykolog med ph.d. og speciale i familier med misbrugsproblemer, forklarer loyaliteten med vores grundlæggende behov for kontakt.
”Børn bliver født hjælpeløse. Der er særlige funktioner i vores hjerner, der gør, at vi vil gøre næsten alt for at skabe den kontakt.” Det er altså en meget normal reaktion for børn at sætte sig selv til side, for at skabe den livsnødvendige kontakt. ”Det er så grundlæggende i os mennesker, at behovet for kontakt, tilknytning, til vores omsorgspersoner, er vigtig hele livet” forklarer Lindgaard.
Katrines historie står ikke alene.
En undersøgelse fra 2015 viste at 19,3 % af voksne i alderen 18-64 år har som barn eller teenager boet sammen med nogen, som drak for meget. Et tal der dengang svarede til cirka 660.000 personer. I 2023 viste en ny undersøgelse fra i år, at 109.000 børn vokser op med en forælder med et alkoholproblem. Det svarer til ca. 2 børn pr. folkeskoleklasse.
Et antennesystem
De fleste har prøvet at skulle ned i en mørk kælder om aftenen. Fumle efter en stikkontakt. Kigge en ekstra gang rundt, for at være helt sikker på, at der ikke står nogen omme bag den store reol i hjørnet. Selvom man godt ved, at der ikke er uhyrer i kælderen, er alle sanserne alligevel i spil og først rigtig til ro, når man er tilbage i stueetagen.
Det er sådan Katrines sanser fungerer.
Trangen til hele tiden skal scanne et rum for at føle sig sikker. Selvom hun også har minder, fra de gode perioder i barndomshjemmet, har opvæksten sat spor i hendes nervesystem. Når hun som barn så faren til sociale arrangementer, oplevede hun ham tit drikke mere end de andre. Her måtte hun være opmærksom på: ”Hvordan er stemningen ved mig, hvad laver far og hvad med de øvrige i selskabet? Kigger de på far?”
Det er det, psykolog Helle Lindgaard, kalder et antennesystem. Mange voksne børn af forældre med alkoholproblemer, udvikler det. ”De får en overudviklet opmærksomhed på hvad der foregår i andre mennesker. De er overdygtige til at leve sig ind i andre mennesker, helt ned til måden folk går på og åbner en dør på. Det er et nervesystem på overarbejde” forklarer hun.
At være barn af et misbrugshjem
Problemer med alkohol har ikke kun været hos Katrines far. Hun har set det sprede sig rundt i farens familie. Meget af ungdommen gik med at frygte, at hun ville ende som sin far. Hun fik en kandidatgrad i dansk og oldtidskunstskab på universitetet og blev håndboldtræner for sin gamle klub. Da hun landede sit nuværende job på et gymnasium i Roskilde, kunne hun endelig ånde lettet op.
Her tænkte hun: ”Jeg er landet, jeg har fundet min hylde og den indeholder ikke alkohol”.
”Så var der også nogle skuldre, der sænkede sig” fortæller hun. Herefter hun begynder at være bare lidt åben om sin opvækst. Men hun kæmper stadig med sit lidt for veludviklede antennesystem, et højt stressniveau og ikke mindst et reaktionsmønster, der ikke altid stemmer overens med, hvad folk forventer.
”Jeg har nogle gange slået mig på at være meget udtryksfuld” siger hun og fortæller at farens måde at affeje problemerne på, fik hende til at holde igen med vreden. ”Men også når man som pige giver meget udtryk for lidt grimme følelser, så bliver der også kigget lidt skævt til en” siger hun. Det får hende til at holde så meget vrede inde som muligt.
De ensomme eftermiddage i folkeskolen rumsterer også stadig i hendes liv, fx på arbejdspladsen: ”Jeg kan se, at I alle arenaer er jeg vellidt, men jeg har ikke den der workbuddy, som de fleste finder på stedet”.
Helle Lindgaard spørger ofte sine klienter, hvad de har lært om kærlighed i deres liv.
”Det siger noget om hvordan vi placerer os i verden. Der er ofte store konsekvenser ved alkoholproblemer. Det giver et lavt selvværd, man har ikke fået den plads man skulle have. Det kan give problemer med depression og angst, meget ofte med stress, fordi man ikke holde til den at være så meget på overarbejde”.
Kulmination
Katrines far stopper periodevis med at drikke, men aldrig helt og fra 2021 skranter hans helbred mere drastisk end før. I 2023 ringer faren alarm mindst 14 gange derhjemme fordi han falder. Katrine beskriver det som et deltidsarbejde at se efter ham. Konstant i tvivl om hvilken stemning, der møder hende i hans hjem, får det utrygheden til at ulme. Den knugen i maven, hun kender så godt, kommer ind i hendes liv igen. Hun bruger hele sin sommer på sin fars helbred, og da hun kommer tilbage på arbejdet, er der noget helt galt.
Det er nu Katrine ender hos lægen, der sender hende hjem med en blodtryksmåler. Der, hvor hun måler et alarmerende højt blodtryk, 219/134.
Udover det, føles det som om, hun har en krop i konstant panik.
Heldigvis er hun berettiget til psykologhjælp gennem sit arbejde. Og det bliver hendes redning. Her får hun for første gang hjælp til at håndtere sine følelser og ikke mindst blive udfordret på hendes verdensbillede. Hun får endelig et skamfrit rum, hvor hun kan dele de ’forbudte følelser’ og forstå hvorfor hun reagerer som hun gør.
”Jeg tænkte: ’hvorfor har jeg ikke fået noget hjælp, noget før? Det er 16 år for sent det her”, siger hun.
Samtidig med at Katrine får fodfæste, skærer faren ned for sit forbrug.
Kryptonit og superkraft
Følelsen af uretfærdighed sidder dybt i Katrine. At have været farens andenprioritet, mens alkoholen har været på førstepladsen, er svært at finde en mening i. At skulle håndtere kaos i familien, stress og panikangst. At have svært ved at få folk helt tæt på. Hvorfor lige hende?
Men der er noget meget meningsfuldt, som hendes kaotiske fortid, har skænket hende. Noget hun kan bruge det veludviklede antennesystem til.
I sin hverdag som gymnasielærer for teenagere og håndboldtræner for et U19-hold, kan hun hurtigt fornemme, hvad både fællesskabet eller de enkelte unge har brug for. Som gymnasielærer insisterer hun på at se alle, også de stille. Statistisk set er der 1-2 i hver klasse fra et hjem med misbrug. Ofte kan hun kan nemt spotte dem, siger hun. Hun vil gerne give dem nogen at betro sig til. ”Så kan jeg sige: det, du fortæller der, er ikke fremmed for mig. Så nu har vi to noget til fælles”, fortæller Katrine.
En dag lagde hun mærke til at en af spillerne på håndboldholdet var mut og sagde til hendes medtrænere at de lige skulle holde øje med den unge spiller. ”Hvordan fanden kan du se det, Katrine?” spørger de hende, da det viste sig, at lige netop den spiller, faktisk havde haft en off-dag.
I 2022 skrev Helle Lindgaard om overlevelsesstrategier fra barndommen som både ”en superkraft og kryptonit”. Lige netop den sammenligning, får Katrine også at vide af sin psykolog i 2023.
Situationerne, hvor hendes superkraft kan hjælpe andre, er der hvor hun alligevel kan finde en mening med alt det, der er sket.
Katrine øver sig stadig i at stå ved sig selv, men i dag har hun det bedre end hun har haft det i lang tid.
Katrines far er orienteret om artiklen og bekræfter, at han har haft et alkoholmisbrug, mens hun var barn.